Vestre Skole tilstræber, at eleverne udvikler sig til hele mennesker. Det er vores ønske, at børnene bliver bedre til at imødegå fremtidens udfordringer og bliver i stand til at kunne tage ansvar for sig selv, deres medmennesker og omverdenen. Derfor skaber vi rammen, så eleverne udvikler faglige kompetencer, social forståelse, følelsesmæssigt selvværd og kreativ virkelyst.
Vi bestræber os på, at det daglige samvær er præget af åbenhed, samarbejde og gensidig respekt.
Det er et vigtigt mål for os:
* At eleverne igennem hele deres skoletid fortsætter med at være nysgerrige overfor deres omverden, og derved bevarer lysten til at lære nyt.
* At eleverne er trygge og positive og fastholder lysten til at deltage i det fællesskab skolen er.
* At eleverne tør være sig selv og samtidig evner at vise respekt for- og tage hensyn til andre elever.
* At eleverne lærer at navigere i fællesskabet, hvor der er fokus på samarbejdet i hverdagen, lærer at tænke selvstændigt og fremkomme med egne synspunkter.
Derfor vil vi en skole, hvor børn, unge og voksne færdes i et trygt miljø, hvor vi lægger vægt på:
* Ansvarlighed og samarbejdet ind i fællesskabet.
* At undervisningen lægger op til undren, oplevelse og eksperimenterende aktiviteter.
* At bevægelse, det musiske, det kreative samt fantasi og udfordringer præger hverdagen.